torsdag den 29. december 2011

uddannelsen til brandmand

Jeg deltager i et cybercrop hos the scrap cat
Og her er mit første bidrag.


Det er min kommende svigersøn der er under uddannelse til brandmand (frivillig)


onsdag den 21. december 2011

4. søndag i advent 2011


Min datter og hendes kæreste laver juleslik.


Og min søn!
Som det måske kan ses i hans højre hånd, har han også travlt med noget andet.
En pige han mødte til en fest i fredags.
Han brugte klart mere tid på telefonen, end på slik og selskabelighed til sammen.

Nå, men her er så lidt af vores resultater:


Pebermynte pastiller


Marcipan træstammer


Hotcats Bailey kugler og skumfiduser!

søndag den 18. december 2011

18. december 2011

Idag skal vi traditionen tro, hæ hæ, 2. gang!! hjem til min datter Christina og hendes kæreste Nikolaj og lave juleslik. Det bliver rigtigt hyggeligt.
De har inviteret alle os, og min ex. plus kone og barn, og hele sviger familien.
Så låner de fest"salen" og her sidder vi så alle og laver slik. Og oven i det, har de så overskud til også at lave mad til os.
Jeg glæder mig!

Her er så dagens Adventsgave.

17. december 2011

Jubii... dejligt papir
Jeg elsker at stå op her i julemåneden.
Uha, desværre er der kun 7 gaver tilbage, det fortalte Gustav mig i morges.


fredag den 16. december 2011

16. december


En rigtig god gave, men jeg har den i forvejen.
Men jeg har også så mange ting, at mine dejlige unger ikke har en chance for,
 at vide hvad jeg har i forvejen.

torsdag den 15. december 2011

15. december

Efter alle de forsinkede indlæg, jeg har fået lavet idag, blev det endelig tid til at åbne dagens pakkekalender.

Sikke en masse dejligt dims.

Men jeg når intet kreativt i disse dage.
Jeg har jo fået nyt job, i kvickly i Hvidovre.
Og når jeg kommer hjem, og får hentet Gustav og lavet mad osv. ja så er dagen jo gået.
Og i weekenden skal jeg jo så have indhentet al oprydning og tøjvask.
Jeg får end ikke nået en gang blogvandring.

14. december

Skønne embossing farver.
Sådan nogle har jeg ikke, og embossing kan man aldrig få nok af!!

13. december

Disse mærkelige tingester bliver en udfordring at bruge, jeg må søge lidt på nettet, for at få lidt inspiration. Men flotte er de.

12. december

De helt rigtige farver, specielt her op til jul.

3. søndag i advent

Tjae som gættet, en smach book.

Jeg har ikke så meget selvtilid.
Men gennem den her julekalender, ikke at det lige er pga. den, men med tanke på mine skønne unger, hver gang jeg hiver fat i posen med kalendergaver, er jeg kommet frem til, at jeg nok ikke kan have været jordens dårligste mor.
For jeg har jo jordens bedste unger, synes jeg.

10. december

Uha, lige de eyelets jeg mangler.
De bliver hurtigt brugt!!

9. december

Endnu en dejlig stempelpude.
Rigtig god nu, til sne og julelayouts.

torsdag den 8. december 2011

8. december


Denne her tingest giver mig et fint lille præg om, hvad der senere kommer, måske.
Se engang hvad overskriften på den er...
Jeg kom måske også til at røre bare en lille smule ved pakkerne..

7. december



Sikke en masse diecuts, dem skal jeg nok få brugt.

tirsdag den 6. december 2011

6. december

Idag fik jeg denne skønne glimmer pen.
Den virker god og med masser af glimmer.

mandag den 5. december 2011

5. december

En lille punch, med gode anvendelses muligheder.

Juletræs fældning 4. december


Idag tog Rasmus, Gustav og jeg ud i vores sædvanlige juletræs plantage og udvalgte os et Juletræ.
Og traditionen tro, skulle Gustav have en ridetur på træet.
Da vi fældede juletræ sidste år var hele plantagen dækket af et tykt uberørt lag sne.
Men i år var den nærmest dækket af mudder, og vi gled rundt i pløret.
Bagefter tog vi til Ikea efter pølser og en tur i småland til Gustav.

Desuden fik jeg købt denne til lidt julepynt på en hylde .



4. december

2. søndag i advent
Mine adventgaver er markerede med dato og sløjfe, så jeg ikke kommer til at tage forkert. :-)
Idag fik jeg denne skønne gave:

3. december

Jeg har da vist været lidt sløv her på det sidste.
Jeg er noget bagud, både med kalender gaver og begivenheder.
Men altså, lørdag fik jeg denne guld stempelpude i min kalender pakke


Det er dejligt med sådan nogle gaver valgt af andre end mig selv, for så får jeg ting jeg ikke ville have købt selv, og bliver derfor tvunget til at tænke anderledes. Og uanede muligheder åbner sig.

lørdag den 3. december 2011

Bytte bytte købmand

Jeg har lavet en privat lille byttehandel med Karina.
Jeg lavede små fimoler blomster til hende, og hun sendte mig disse skønne stempelaftryk på kork.
En god byttehandel!!

2. december 2011


I morges valgte Gustav min gave for mig.
Og selvfølgelig valgte han den største...
Så vi sad i sengen og åbnede hver sin pakkekalender gave.
Min indeholdt en bunke skønne drenge papirer, de bliver ikke sværer at bruge.
Gustavs indeholdt en lille speed båd med optræk til badekaret.

torsdag den 1. december 2011

1. december 2011

Dagens kalendergave.
Dejlig gave at stå op til.
Jeg er vild med indholdet, specielt blomsterne.
Og nøglen og nipse nålene... og kronen og...
Jeg kommer til at elske at stå tidligt op hver morgen her i december.
Hi hi hi

søndag den 27. november 2011

Jeg har fået en julekalender!!

Mine helt fantastisk skønne unger har givet mig en julekalender.
Åhh, hvor er jeg dog glad og overrasket.
Tænk at jeg gamle kone skal have pakkekalender.
Og hvor jeg dog glæder mig til hver eneste morgen indtil den 24. december.





Og min første gave er en første søndag i advent gave:

Et god jul stempel fra Inkido
Jeg glæder mig sådan til at få det afprøvet.
Men jeg har nok ikke tid idag, da jeg skal hænge julelys op.
Og hvis vejret bliver bedre, skal vi nok også ud og fælde juletræ.

Jeg er bare så glad!!!
Mine dejlige unger.
Ja, nu sidder jeg også og tuder...

lørdag den 12. november 2011

Julekugle GIVE AWAY hos Bettekun


Bettekun udlover denne her give away på sin hjemmeside
Den kunne jeg godt tænke mig at vinde.
Det er en slags julekalender, hvor man kan/skal strikke en julekugle hver dag indtil jul.
Altså 24 forskellige julekugler.
Og det er incl. garn.
Ihh, hvor jeg håber håber håber...

onsdag den 2. november 2011

Vores Nye græskar lygte

Ja, altså vi nåede at lave en ny lygte inden halloween.
Han kom ud lørdag morgen d. 26. oktober.


Og han står der stadig!!
(jeg krydser fingre)

søndag den 16. oktober 2011

Kurv af papirflet


Kurven er lavet af sider fra en gammel sangbog
"Danmark synger"

Jeg havde egentligt gemt den til scrap, men dens tynde fine sider er yderst velegnede til at lave papirflet af. Jeg regner med også at lave en stor kurv af den, eller måske en taske...

Æv altså!!!

I nat har nogle stjålet vores fine græskar lygte.
I aftes tænkte jeg endda på, at jeg skulle tage det ind, indtil jeg havde fået sat elektrisk lys i det, for så er det lidt sværere at løbe med. Men det kom jeg fra igen.
Æv æv ... og atter æv. Citat fra Anders And. (tror jeg nok)

lørdag den 15. oktober 2011

Halloween nærmer sig

Jeg er ikke vild med, at vi endnu en gang har overtaget en amerikansk tradition, jeg synes vi har nok i vores egne, men jeg elsker græskar lygterne, som giver lys i den efterhånden mørke tid, hvor der er længe til jul.

Så derfor laver vi græskar lygte


Her står han foran vores hoveddør, og venter på at jeg skal finde de udendørs julelys frem til at lægge inden i, så han kommer til at lyse uhyggeligt.



Græskar kan jo bruges til andet end lygter.
Her har vi efter børnehavens anvisninger, lavet græskar "slik".
Græskar kernerne skal drysses med lidt salt,(børnehaven lavede dem uden salt) og derefter i ovnen ved 200 grader i et stykke tid, jeg fik ikke taget tid.
Og så kan de faktisk spises med skral.
Sjovt, men ikke fantastisk.



og så er der jo græskar kødet, altså det som jeg skrabede ud!!
Det kan bruges i supper, til kage eller som grove grøntsager i ovnen sammen med fx. kartofler.


Og sidst men ikke mindst til dyrene.
Her er den ene af mine 3 russiske landskildpadder, Fister, igang med at gufle det i sig.
Det er de meget glade for.

God weekend til alle

onsdag den 12. oktober 2011

Regnbue sjal

Så er jeg blevet færdig med mit andet sjal.
Det er en gave til min veninde Mille, som tak for at hun lavede mad til min mors fødselsdag.


Som det ses på billedet, kan mine katte også godt lide det.
Jeg havde kun lige lagt det på bordet, før de kom springende.
Og desværre kan de lide det så godt, at de havde lavet et stort hul i det, i et ubevogtet øjeblik.
Jeg kunne simpelthen ikke reparere det selv, jeg kunne ikke tage mig sammen, men her i weekenden, lavede min søde storesøster det så for mig. Mens vi var på besøg hos min mor.
Tusind tak søster.
Sikke en lettelse!!

Det er lavet af tyndt uld, der selv skifter farve.
Altså jeg mener, jeg har ikke siddet og hæftet tusind ender.
Jeg elsker farverne og lavede det første til mig selv.
Det er dog lidt mindre.

Et stort flettearbejde!!


Min datter Christina og Gustav


Dette layout er et lift fra Fister.
Jeg er helt vild med hendes idé med at flette 2 ark mønsterpapir.
Kanten rundt er lavet med min nye Sew easy, og syet med den tilhørende tråd.
De små røde blomster har jeg lavet af cenit i nogle små forme, som er købt på ebay.

torsdag den 6. oktober 2011

Perleskåle

Gustav og jeg har leget med rørperler, og lavet små skåle.
Rigtigt sjovt og meget let for små børn.


Vi har bare smurt ovnfaste skåle med mad olie, og hældt nogle midi perler ned i skålen.
Så skal perlerne presses ned, så de kun ligger i et lag, men hulter til bulter, og efterhånden som man får presset perlerne ind mod skålen, kravler de op af kanterne.
Og så ind i ovnenepå 150-170 grader i vel omkring 20 min. alt efter hvor meget man vil have perlerne smeltet.
Så tages de ud af ovnen, og når skålene er blevet kolde, kan man bare tage perleskålene ud af formen og vupti, du har en perleskål.
I den version af perleskålene, som Gustav laver på nederste billede, er maxi perlerne stillet på højkant, men det kræver stor tålmodighed af barnet, og masser af arbejde 

onsdag den 5. oktober 2011

Jeg har gået på kursus, og lavet en taske

Det var sjovt og forholdsvis hurtigt.
Men jeg bruger kun rygsæk, såe den bliver nødt til at blive en julegave til min store datter.
Jeg vil også lære at lave kurve på samme måde, så kan det være jeg kan bruge dem til scrap...




Den er ret lille, så det er kun en gå i byen taske.

tirsdag den 4. oktober 2011

Min julegave

Se, hvad jeg har fået af min fantastisk søde mor

Jeg er bare så glad.
Jeg havde regnet med, at det ville tage mig mange år, at få sådan en skøn sag. Jeg har er arbejdsløs på 3. år, og har derfor ikke ret mange penge og en masse gæld!!
Og så synes min fantastiske mor, at jeg skulle have sådan en på forskud i julegave.
Uhhhh, hvor er jeg glad.
Tusind tak, mor.

søndag den 25. september 2011

Nadias sokker

Så har jeg fået strikket Nadias sokker færdige.